Vores værdier

Omsorg    


Omsorg vil i vores hverdag være et stort omdrejningspunkt. Børn søger og er afhængige af, at de får omsorg. Det er derfor vi vil sørge for at lave en genkendelig hverdag med faste rutiner og igennem nærvær skabe rammerne for en tryg og sikker base, som giver Kløverbørnene de bedste muligheder for trivsel, dannelse og udvikling. Selvom der er en genkendelig hverdag, kan der være dage, hvor der er brug for et ekstra kram, eller ekstra hjælp, og derfor er det også vigtigt for os, at vi har muligheden for at tilpasse hverdagen, så alle får en god dag.

Derudover vil der også være omsorg for jer forældre. Det kan være svært at aflevere sit lille barn, og hvis der er behov for at man modtager et billede af at jeres barn har det godt, eller en besked, så gør vi meget gerne dette.

Vi står også gerne til rådighed for at vende situationer fra hjemmet, der kan have betydning for jeres barns trivsel.


 

Nærvær


Det allermest fundamentale for os er, at sørge for at barnet er trygt, og det kan det blive ved at mærke nærhed. Når et barn mærker nærhed, får barnet en grundlæggende følelse af at det er ønsket og værdsat. ALLE børm i kløverbørn er ønsket. Det er vigtigt for os, at hvert enkelt barn føler sig set og hørt.

Desuden er alle forældre og søskende også ønsket i Kløverbørn, og vi ønsker, at I vil komme med idéer og input, så vi i fællesskab kan sammensætte den bedste hverdag for jeres barn.


 

Tryghed


En tryg tilknytning fra starten af livet kan være afgørende for, hvordan barnet senere klarer sig som voksen, og derfor ser vi det som vores vigtigste opgave at skabe et trygt rum.

Desuden er det for os vigtigt, at I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig, at vi kan have en god dialog om barnets udvikling og at I tør komme og drøfte eventuelle udfordringer.