Hvorfor vælge en Privat Pasningsordning?
Fordele for dit barn og dig som forældre
Vi synes generelt der er rigtige mange gode fordele i, at tilvælge en privat pasningsordning som Kløverbørn.
Nedenfor kan du læse nogle af de fordele, som vi synes adskiller os fra de kommunale tilbud.
Vi er en fast børnegruppe, da der ingen gæstebørn kommer i Kløverbørn. Børnene har herved en fast hverdag, og skal ikke konstant tilpasse sig nye venner og/eller relationer
Vi bestemmer selv åbningstiderne, og kan derfor tilpasse den efter forældrenes ønske. Desuden er der mulighed for at tilkøbe ekstra tid ud over åbningstiderne ved fast behov.
Både mig som person og mine omgivelser er godkendt af kommunen. Der bliver flere gange årligt ført tilsyn med både anmeldte og uanmeldte besøgt
I skal som forældre kun sørge for tøj og overtøj! Hos Kløverbørn sørger vi for bleer, skumklude, skifteunderlag, solcreme, hagesmække, håndklæder og zinksalve m.m.
Desuden står vi for fuld forplejning i løbet af dagen i form af mad, frugt, mælk m.m.
Vi kan tilrettelægge indkøringen af jeres barn efter jeres ønsker og jeres barns behov. Det betyder, at jeres barn kan blive tryg ved mig, de andre børn og omgivelserne, inden vi begynder at omgås andre. Der er altså ingen krav om legestue eller andet der skal passes under indkøringen af jeres barn.
Vi bestemmer selv vores kostpolitik. Vi vil bestræbe os på en sund og varieret kost, men samtidig vil vi også have plads til en is i de varme sommerdage, eller til en kage når der holdes fødselsdag.
Vi bestemmer selv hvordan vores hverdag skal se ud. Vi kan vælge hvor meget vi vil være ude/inde, hvilke temaer vi arbejder med hvornår og hvordan og vi kan selv bestemme hvornår vi ses med Naturbørn eller de andre private pasningsordninger i området.
I kender ferie/fridage et år ud i fremtiden, og kan derfor nemmere planlægge jeres ferie eller pasning.
I skal heller ikke sende jeres barn til en formentlig ukendt voksen – derved er den trygge relation velbevaret
